Terapi

”Jeg blev ikke født med en guldske i munden”!

Alle bærer rundt på en fortælling om sig selv. En fortælling der binder deres barndom, identitet og livsførelse sammen i en, til tider skæbnesvanger, tidslinje. Men ofte også en fortælling der trækker deres egen muligheder ud af ligningen, som om selvsamme fortælling er dem en idømt skæbne, og i hvert fald ikke deres ansvar.
En fortælling der gør dem blinde for deres egne iboende potentialer og styrke. Deres egne muligheder for at skabe lige nøjagtig deres mening med deres liv!

Derfor arbejder jeg ikke med lidelser, diagnoser og sygdomme, men med mine klienters fortællinger og overbevisninger, der i deres øjne er blevet fasttømrede, og nærmest urokkelige, sandheder. Via mine spørgsmål og opmærksomhedspunkter lader jeg dem gennemvandre sig selv for første gang uden bind for øjnene og næsten som i Platons hulelignelse frigøre sig selv for åndelige hegnspæle med en helt ny udsigt til følge.

En helt ny måde at gribe deres eget liv an på.

I denne klientcentrerede psykoterapi er relationen betinget af et tillidsfuldt nærvær og ikke styret af konkrete redskaber. Det enkelte menneske er centrum for terapiens veje og derfor bestemmende for, hvilke værktøjer der giver mening.

Så kort sagt: Hos mig er du vejen!

Ræk ud.
Processen begynder i mødet.